FABERS VARMER OP TIL EN NY FABELAGTIG SÆSON

Foråret er landet. Vi kan mærke det, og glæder os til at invitere dig på cocktails, kunst, kaffe & kærlighed

Vi åbner til Folkemødet den 13. juni

- Og så venter en skøn sommer på solskinsøen

_MG_1726.jpg

KUNST

På Fabers har vi en passion for kunst. Den vil vi godt dele med dig. Kunst højner nemlig livskvaliteten og det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi godt vil liste lidt kunst ind i vores gæsters sjæl. Kunst er for alle. Man behøver ikke vide en masse om det. Kom selv og kig. Kunsten på vores vægge er forresten til salg, så endnu flere kan få glæde af den. Du kan også bare kigge og tage mindet med.

_MG_1798.jpg

KAFFE

Fabers går lidenskabeligt op i god kaffe. Vi nørder med det. Kræser om det. Besøg os i caféen og smag. Der er et vandfilter på, så vandet har den rigtige hårdhedsgrad, vi brygger af nyristede, økologiske kaffebønner fra Perus højland og Zoë fuldfører kaffeoplevelsen med en baristas sikre hånd. Kaffen bliver serveret i bornholmsk keramik af Anne Mette Hjortshøj. 

_MG_0495.jpg

FOLK

Fabers og folk hører sammen. Eller folk og Fabers. For hele grundtanken med huset er, at skabe et sted, hvor folk har det godt. Caféen, koncerter, samtalesaloner, kunsten, mødestedet – Hos Fabers er der noget for alle og vi har altid idéer i ærmet til at gøre stedet interessant, hyggeligt, vedkommende og overraskende. Fabers, folk og fællesskaber er kommet for at blive. Tag endelig børnene med.

_MG_1829.jpg

I Fabers har jeg samlet min passion for mennesker, kunst, kultur og kvalitet.

Lulu Faber